Det er ikke nemt at få succes i udstillingsverdenen og man kan betragte det som en sportsgren på lige fod med mange andre – man skal gå til ”ringtræning” for at forberede sig og træne til udstillingen.
Det koster mange forberedelsestimer, at udstille. Pelsen skal helst være perfekt, hunden skal trimmes og være i god form, ikke for tyk og ikke for tynd og have muskelmasse, så den kan bevæge sig frit og vise sig frem på den bedst mulige måde, ved hjælp af dens handler.
Den skal kunne gå frem i frit trav uden at trække eller blive trukket i og den må ikke sætte sig ved standsning – ved standsning skal Jack Russell Terrien, stå med siden til dommeren, så dommeren er i stand til at bedømme dens anatomi bedst muligt.
Ud over at være fysisk korrekt, skal hunden også have et korrekt temperament, i forhold til sin race og den skal være mentalt stabil.
Så… en perfekt udstilligshund, må ikke have væsentlige fejl i anatomi, herunder bid, eller pelskvalitet, og den skal være glad og tillidsfuld, med ørene fremme og halen oppe, også selvom den er i en stresset situation, som en udstilling er.
Man må gå ud fra, at alle opdrættere har idealer for hvordan deres egen avl hele tiden kan forbedres. Det kræver, at man er i stand til at ændre eller fastholde den kurs, man har lagt.
Derudover bør en opdrætter også have masser af god tid, da det jo er levende væsner, man har med at gøre.
Det kan ikke nytte noget, at lægge en alt for stram tidsplan for dagens program, da der altid er noget, som ikke går som forventet.
Dog er det meget vigtigt, at man som opdrætter har en tidsplan for dagens arbejde, så alle hvalpe og hunde bliver tilgodeset – gået tur med, får børstet tænder, bliver trænet med og ikke mindst bliver nusset, klappet og snakket med.
Det er ikke altid, man kan forudse hvilken én af hvalpene der bliver en udstillingshund, men jo større erfaring man har som opdrætter. Man kan vælge de potentielt bedste og derefter håbe, at det går som forventet.
Jo mere erfaring og jo større kendt avlsmateriale man har, som opdrætter, jo lettere bliver det med tiden, at gøre det rigtige og vælge de rigtige.
Hvis man gør det godt som opdrætter, avler man SUNDE hunde, både fysisk og psykisk, dvs. avler med de bedste dyr og fodrer, præger og socialiserer hvalpene. Derved giver man ikke bare hvalpene, men også de nye hundeejere, så nemt et ”hundeliv” som overhovedet muligt.